Confitering er en konserverings- og tilberedningsmetode. Ved den traditionelle franske Confit de canard smøres andelår ind i salt og krydderier. De henlægges i et døgn, hvorefter saltet fjernes. Andelårene skal nu simre i en gryde fyldt med smeltet andefedt i adskillige timer. Fedt sies nu fra og renses for vand og urenheder. Til slut lægges lårene i en ren beholder, drysses med lidt salt og overhældes med det rene fedt. Andelårene kan på denne måde opbevares på køl i op til tre måneder. Andelårene tages ved servering op af fedtet og steges på panden eller bruges i salater eller som snack på hjemmebagt knækbrød.

At farsere er at fylde for eksempel fjerkræ med en rørt kødfars, grønsagsfyld eller andet inden stegning. Normalt placeres fyldet inden i et stykke kød, eller kød eller fisk rulles omkring fyldet, men man taler også om farsering, når fars eller andet fyld rulles udenom (fx farserede porrer). Farsering gør emnet  mere saftigt og tilføjer masser af smag. Det er vigtigt at gennemstege farserede kødstykker, da hakket kød altid skal gennemsteges for at undgå bakterier.

At glasere er at tilføre en fødevare en blank og gylden overflade ved hjælp af indkogt sky, smør og/eller sukker. Man kan glacere fx gulerødder og andre rodfrugter i smør og lidt sukker, til væden er kogt ind og svøber sig om grønsagerne. Man kan også glacere i indkogt balsamicoeddike. En typisk glaceret ret er den svenske juleskinke, glaceret med rasp, sennep og brun sukker.

At skære grønsager i julienne er et udtryk for at snitte dem i tynde (3-5 mm) strimler. Julienneskårne grønsager bruges gerne i salater eller steges i wok. Lige som alle andre kulinariske udskæringer, bør juliennes være konsekvente i størrelse og form for at skabe det optimale udtryk.

At montere vil sige at piske koldt smør eller fløde i en sky. Smørret skal tilsættes lidt ad gangen, mens der piskes, og resultatet bliver en jævn, blank og mere fyldig sky.

At legere betyder at jævne et emne med æggeblommer. Æggene kan være pisket med fløde eller en smule af suppen eller saucen. Æggeblommer bruges til at jævne suppe, sauce og creme og er med til at give retten en tykkere og mere rund konsistens samt mere smag og mundfylde. Når du jævner en suppe med æg, så lav en blanding af æggeblommer og fløde. Æggeblandingen røres med lidt af den varme suppe og piskes efterfølgende i resten af suppen. Suppen bringes til kogepunktet under omrøring (suppen må ikke koge – så skiller den). Hvis suppen bliver for tyk, kan du tilsætte kogende bouillon til den ønskede konsistens.

Et parisiennejern er et lille redskab af metal med en halvkugleformet ende, der kan udskære kugler af frugt, fx melon, til dekoration og salater.

At reducere er det samme som at koge ind. En sky, sauce eller sirup koges ved ret høj varme uden låg, så vandindholdet fordamper og væsken bliver tykkere. Det kan tage fra få minutter til måske en halv time, alt efter mængde og væskens art. Formålet er dels en mere håndterbar konsistens, dels koncentreret smag.

At sautere betyder at letbrune et emne i fedtstof i kort tid ved middel eller stærk varme på pande, gryde, eller (ja, sjovt nok) sauterpande. Varmen skal ikke være så høj og farven ikke så stærk som ved ristning. Formålet er at dampe væden væk fra grønsager eller at give emnet en let gylden farve og smag af stegning. En sauté betegner en selvstændig ret, fx af grønsager som tilbehør til en kødret.

Sous vide er fransk og betyder “under vakuum”. Det er en tilberedningsmetode, som vandt sit indpas i det franske køkken i 1970’erne for siden at blive genopdaget i det molekylære køkken af blandt andre Heston Blumenthal. Vakuumet tillader dig at langtidstilberede et emne ved konstant temperatur, hvilket giver en utrolig mør og jævn tilbedredning.