Passion, refleksion og opskrifter på mad til en hverdag i høje hæle

Posts tagged “sesam

Svinemørbrad med sennep og sesam

Den her svinemørbrad er altid et hit, når jeg laver den til gæster. De fleste kan lide svinekød, og mørbraden er både mør og fedtfattig på samme tid. Senneppen giver det magre svinekød lidt kant og smager kraftigt igennem,  selvom der kun er et tyndt lag på.

  • Svinemørbrad
  • Dijonsennep
  • 100 gram sesamfrø

Afpuds mørbraden og skær lillemørbraden fra. Brun mødbraden i smør ved høj varme til den har en ensartet farve hele vejen rundt. Tag den af varmen, læg den på et spækbræt og smør sennep på med en pensel. Det skal dække godt. Drys sesamfrøene på, så de dækker mørbraden helt.

Bag mørbraden ved 200 grader i 15 minutter i et ildfast fad. Skær den i bøffer på 2 centimeter og server med tilbehør som rødbederåkost, verdens bedste pæresalat eller linser med avokado og chili.

Velbekomme.

//Eva


Müsli

20120213-111421.jpgMine dogmeregler (du kan læse dem i Om Gourmetista) betyder, at jeg ikke spiser brød. Til morgenmad spiser jeg i stedet skyr/ yoghurt sammen med en blanding af nødder og fibre. I stedet for at købe færdigblandet müsli laver jeg den selv for at sikre, at alle ingredienserne er bedst mulige.

Jeg bruger en gammel opskrift på knækbrød, hvor jeg har pillet hvedemelet ud. Når der ikke er gluten i, vil dejen ikke hænge sammen på samme måde og smuldrer derfor i store chunks – perfekt til müsli.

  • 1 kop sesam
  • 1 kop hørfrø
  • 1 kop tørrede tranebær
  • 1 kop mandelmel
  • 1 kop solskikkekerner
  • 1 kop quinoa
  • 1 spiseske nigellafrø/ jomfru i det grønne
  • 1 kop smagsneutral olie
  • 2 kopper vand

Rør alle ingredienserne sammen, og lad dejen hvile sig lidt. Den skal lige have 5-10 minutter, så mandelmel og quinoa kan nå at trække væsken til sig. Rul müslien ud mellem to stykker bagepapir, og bag den ved 200 grader i 15 minutter. Rør lidt i blandingen undervejs, så den ikke klumper sammen.

Velbekomme.

//Eva


Humus

Min opskrift på humus er gammel – men det bliver den ikke dårligere af, tværtimod! Jeg bliver hver gang overrasket over, hvordan noget så simpelt smager så godt. Humusen skal forberedes lidt i forvejen, men ellers tager det kun er øjeblik. Det kan være en udfordring at opdrive tahin (sesampasta) , men jeg har tit heldet med mig hos min (yndlings-)grønthandler nede på hjørnet. Ellers har jeg lige opdateret, at de er begyndt at have en øko-udgave i Irma.

Til en stor portion humus (eller to små: én til nu og én til fryseren) skal du bruge:

- 250 gram tørrede kikærter

- 3 spiseskeer tahin

- Saften fra 1 citron – her må jeg på det kraftigste advare mod auto-citron, som giver din humus en bitter eftersmag!

- 1 fed hvidløg – vær varsom med størrelsen eftersom, at hvidløgssmagen i humusen spreder sig kraftigt efter et par dage i køleskabet.

- friskkværnet peber

- 1 teske spidskommen

- 1 teske sød paprika

- 1 sjat olivenolie

Start med at udbløde kikærterne i vand natten over. Næste morgen koger du kikærterne i friskt vand. De skal koge i en time ved middel varme.

Blænd kikærterne sammen med 1 1/2 deciliter af kogevandet (eller grøntssagsbouillon) og mix blandingen med resten af ingredienserne. Konsistensen skal være fast, men så du stadig kan smørre blandingen ud.

Hæld humusen i bøtter eller spis med det samme. Den ene boks er sat i køleskabet og kan holde cirka to uger. Den anden er smidt i fryseren, hvor de næsten kan holde sig uendeligt (eller.. i hvert fald tre måneder). Mit lager når dog tit at blive spist inden så længe!

//Eva


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 46 other followers