Passion, refleksion og opskrifter på mad til en hverdag i høje hæle

Posts tagged “persille

Soup & Salad: Blomkål/ jordskokkesuppe og rødbederåkost

I mit barndomshjem (ja, back in the days) var kombinationen af suppe og salat meget brugt på madplanen. Jeg er så vild med ideen, at jeg har taget med ud i verdenen, hvor jeg prøver den af i forskellige versioner.

Denne version er meget nem og tager næsten ingen tid – og i størstedelen af tiden passer retten sig selv. Du skal bruge:

Suppe:

    • 1/2 blomkål
    • 6-7 jordskokker
    • Grøntsagssbuillon – jeg bruger den fra Herbamare, hvor der ikke er nogle tilsætningstoffer i. Cirka 1 spiseskefuld til 1 liter vand.
    • Vand
    • Peber
    • 100 gram bacon (jeg bruger den fra Hanegal, som fås i Netto – den er økologisk og uden farvestoffer)
    • En håndfuld persille

Salat:

Skræl jordskokkerne og snit dem i grove tern med blomkålen. Sauter grøntsagerne i lidt olie ved hård varme. De må ikke få stegeskorpe, men stegningen fremhæver smagen helt vildt. Dæk blandingen med kogt vand og buillon, læg låg på og skru ned for blusset. Lad suppen simre i 30 minutter.

Steg i mellemtiden baconskiverne på tør pande og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Skræl  rødbederne og riv dem som oldschool råkost med gulerødder og rosiner. Jeg brugte mit microplane rivejern – det er genialt til den slagt. Vend råkosten med lidt citronsaft, anret og drys med müslien.

Blænd suppen og anret med bacon og og persille.

Velbekomme.

//Eva


Frikadeller med bonus og Falske ris

Frikadeller er som regel ret kedelige, men med den rette mængde tilsætninger (bonus) bliver de hurtigt spændende. Da jeg jo ikke spiser kartofler eller ris, som mange plejer at spise til frikadeller, har jeg udviklet de falske ris og spiser dem til frikadellerne i stedet. De har egentlig overhovedet noget med ris at gøre, men er bare rå blomkål, som er hakket meget fint og derfor ligner ris. Deraf navnet. Jeg håber, at de bliver en lige så stor succes hos jer, som de er hos mig :)

Frikadeller med bonus

  • 500 gram hakket kalv/flæsk
  • 4 forårsløg
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 100 gram fetaost
  • 50 gram rugbrød i smuldrekrummer
  • 2 spiseskeer dijonsennep
  • Salt og friskkværnet peber

Falske ris

  • 1/2 blomkål
  • 1 spiseskeer olivenolie
  • 1 håndfuld frisk persille
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 50 gram parmesan i flager
  • 1 spiseske hvidvinseddike
  • Saften fra 1/2 citron
  • Salt og friskkværnet peber

Bland frikadellernes ingredienser, og lad farsen hvile sig i køleskabet 1/2 times tid. Form frikadellerne med en ske og steg dem i smør i 5 minutter på hver side eller bag dem i ovnen ved 190 grader i 20 minutter.

Hak den rå blomkål meget fint – det kan gøres nemt i en foodprocesser eller minihakker. Bland de andre ingredienser sammen med og server til frikadeller.

Velbekomme.

//Eva


Kalkunbryst og peberfrugtsconcassé

Jeg er meget glad for kalkun, da kødet er utrolig rigt på protein, meget fedtfattigt og rimelig billigt. Til at akkompagnere kalkunen har jeg blande en concassé af peberfrugt og forårsløg. Hvis du vil have sauce til, så gem lidt af persillen og rør den i en mayonnaise. Den fede mayo går rigtig godt i spænd med det magre kød – rigtig lækkert!

Til 2 personer skal du bruge:

- 1 kalkunbryst

- 2 fed hvidløg

- 1 spiseske olivenolie

- en håndfuld frisk persille

Peberfrugtsconcasseé

- 2-3 peberfrugter

- 2-3 forårsløg

Rids kødet og gnid det med olie, persille og presset hvidløg. Læg det i en frysepose i køleskabet, og lad det marinere 3-4 timer – gerne længere, hvis du har tid.

Tag kalkunbrystet ud af fryseposen og bag det i et ildfast fad ved 210 grader i 20-25 minutter afhængigt af størrelse. Snit i mellemtiden peberfrugt og forårsløg i små tern og bland de to grønsager sammen i en concassé.

Velbekomme!

//Eva


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 46 other followers