Kollegakage: en mel- og sukkerfri gulerodskage
Jeg er meget heldig at have søde kolleger. Normalt er jeg glad for dem, men I denne uge har de været lidt irriterende. Here is why: de har spist kage hver dag. Rabarbertærte, onsdagssnegle og cookies og jeg ikke hvad. Lige til at blive misundelig over. Da jeg jo ikke spiser mad med tilsat sukker, har jeg ikke kunne være med til denne kagespisning. Så i dag skal det være slut. Nu har jeg min egen kage til dem. En mel- og sukkerfri gulerodskage.
1 kage i 24 cm springform:
- 1 dl hasselnødder
- 1 dl solsikkekerner
- 2 dl mandler
- 3 gulerødder
- 5 dadler
- 5 tørrede figner
- 1 dl tørrede tranebær
- 250 gram svesker
- 1 spiseskefuld kanel
- 1 dl (raps- eller kokos-) olie
- 1 dl kokosmel
- 4 æg
Mal nødderne til mel og riv gulerødderne. Kør dadler, figner, tranebær, svesker, kanel, olie og kokosmel i en foodprocesser. Det skal have en marcipanlignende konsistens. Bland frugtmassen med nødderne og gulerødderne. Kom æggene i ét af gange og rør dejen til en homogen masse. Hæld dejen i en springform med bagepapir og bag kagen ved 160 grader i 40 minutter. Lad kagen køle af i formen og tag den med på arbejde. Del med dine kolleger.
Velbekomme.
//Eva
Louises banankage med nødder og chokolade
Da jeg var hjemme hos min veninde Louise i går, serverede hun er meget lækker sukkerfri kage, som jeg jo selvfølgelig måtte have opskriften på. I Louises opskrift var der også fuldkornshvedemel, men da jeg prøver at skære ned på gluten og kulhydrater, har jeg i stedet erstattet hvedemelet med lidt mere nøddemel og en 1 deciliter ekstra havregryn. Da nøddemelet indeholder mange flere fibre end hvedemelet og derfor vil suge mere væske, har jeg også fordoblet mængden af appelsinsaft.
- 175 gram smør
- 4 meget modne bananer
- 6 mellemstore æg
- 100 gram mørk chokolade
- 3 deciliter hasselnøddemel (gem lidt til pynt)
- 3 deciliter grovvalsede havregryn
- Skallen og saften fra 2 appelsiner. Husk at de skal være økologiske, når du bruger skallen.
- 1 spiseske stødt kanel
- 1 spiseske kardemomme
- 2 teskeer bagepulver
Smelt smørret ved lav varme. Pisk æggene og bland dem med smørret til en homogen masse. Skræl appelsinerne med et juliennejern, bræk chokoladen i små stykker, mos bananerne og bland alle ingredienserne sammen.
Læg bagepapir i en springform og hæl dejen over i. Drys med lidt nøddelmel og bag kagen i 45 minutter ved 175 grader.
Velbekomme.
//Eva


