Amerikanske Mandelpandekager
- 4 æg
- 300 gram skyr
- 1 deciliter mælk
- 1 deciliter mandelmel
- 2 teskeer bagepulver
- 1 teske vaniljepulver
- Saft fra 1 citron
Del æggene og pisk hviderne til luftigt skum. Bland -i en anden skål- æggeblommerne med resten af ingredienserne. Vend forsigtigt hviderne i. Stil dejen i køleskabet og lad den hvile sig i 1/2 time.
Læg lidt smør på en pande og steg pandekagerne gyldne. Dejen giver cirka 15 stykker, hvis du laver dem 5cm i diameter. Server med skyr og (sukkerfrit) syltetøj.
Velbekomme.
//Eva
Verdens bedste pæresalat
Hvis du skal ud og den gas i weekenden, er denne opskrift passende til hurtig aftensmad inden. Spis den til lyst kød eller fisk.
Pæresalat
- Frisk babyspinat
- Et par pærer
- Olivenolie
- Saften fra en citron
- En teske akaciehonning
- En håndfyld frisk mynte
- Eventuelt 50 gram valnødder
Vask spinaten og anret den på en fad. Skær pærerne i tynde skiver (jeg plejer at gøre det i hånden, men brug et mandolinjern, hvis du er så heldig at have sådan et), og bland olie, citronsaft og honning til en dressing.
Læg pæreskiverne på spinaten, hæld dressingen over og pynt med mynte. – Er du i festhumør, så top med lidt valnødder.
Velbekomme.
//Eva
Emilies linser
Dette er det andet indlæg i serien af Veninders Opskrifter, som bringer, ja, mine veninders bedste opskrifter (læs også om Louises kage). Du kan betragte indlæggene som en slags gæsteblog – jeg er i hvert fald altid glad for nye input. Derfor er du også meget velkommen til at kommentere på opskrifterne, hvis du har ris, ros og ideer.
Min veninde Emilie laver altid virkelig lækker mad, som giver mig stor inspiration til fremtidige kreationer. Forleden serverede hun belugalinser, som er linsetype, jeg ikke før er stødt på. Jeg har siden lært (thank heaven for Wikipedia!), at belugalinser har fået deres navn, idet de på grund af farven sammenlignes med toppen-af-poppen caviaren fra belugastøren. Belugalinserne kommer fra Italien, har en lækker, nøddeagtig smag og er meget rige på protein.
Opskriften på Emilies linser:
- 200 gram belugalinser (Du behøver ikke at rejse til Italien for at få fat i dem – din lokale Urtekrampusher bør have dem)
- 2 avokadoer
- Saften af 1/2 citron
- Rød chili
Rens linserne i koldt vand og kog dem i 20 minutter. Skær avokadoerne og chilien i stykker og bland det med linserne. Hæld citronsaften over og spis rigeligt.
Velbekomme.
//Eva
Frikadeller med bonus og Falske ris
Frikadeller er som regel ret kedelige, men med den rette mængde tilsætninger (bonus) bliver de hurtigt spændende. Da jeg jo ikke spiser kartofler eller ris, som mange plejer at spise til frikadeller, har jeg udviklet de falske ris og spiser dem til frikadellerne i stedet. De har egentlig overhovedet noget med ris at gøre, men er bare rå blomkål, som er hakket meget fint og derfor ligner ris. Deraf navnet. Jeg håber, at de bliver en lige så stor succes hos jer, som de er hos mig :)
Frikadeller med bonus
- 500 gram hakket kalv/flæsk
- 4 forårsløg
- 1 håndfuld frisk persille
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 100 gram fetaost
- 50 gram rugbrød i smuldrekrummer
- 2 spiseskeer dijonsennep
- Salt og friskkværnet peber
Falske ris
- 1/2 blomkål
- 1 spiseskeer olivenolie
- 1 håndfuld frisk persille
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 50 gram parmesan i flager
- 1 spiseske hvidvinseddike
- Saften fra 1/2 citron
- Salt og friskkværnet peber
Bland frikadellernes ingredienser, og lad farsen hvile sig i køleskabet 1/2 times tid. Form frikadellerne med en ske og steg dem i smør i 5 minutter på hver side eller bag dem i ovnen ved 190 grader i 20 minutter.
Hak den rå blomkål meget fint – det kan gøres nemt i en foodprocesser eller minihakker. Bland de andre ingredienser sammen med og server til frikadeller.
Velbekomme.
//Eva
Tunsalat
Her er en lille ret til weekenden. Du kan enten servere den til søndagsfrokost eller måske som forret til middag i aften.
Frokost til 2 eller forret til 4 personer
- 1 glas tun i olie (jeg bruger dem fra Princip, som er Dansk Supermarkeds private label)
- 1 spiseske hjemmerørt mayonnaise (lav den eventuelt på lidt af olien fra fisken)
- 1 håndfuld frisk dild
- 4 cornichoner
- 4 forsårsløg
- saften fra 1 citron
- salt og friskkværnet peber
Hak løg og cornichoner fint, del tunen og bland ingredienserne sammen. Anret tunen i en udstikker og server med salat.
Velbekomme.
//Eva





