Frikadeller med bonus og Falske ris
Frikadeller er som regel ret kedelige, men med den rette mængde tilsætninger (bonus) bliver de hurtigt spændende. Da jeg jo ikke spiser kartofler eller ris, som mange plejer at spise til frikadeller, har jeg udviklet de falske ris og spiser dem til frikadellerne i stedet. De har egentlig overhovedet noget med ris at gøre, men er bare rå blomkål, som er hakket meget fint og derfor ligner ris. Deraf navnet. Jeg håber, at de bliver en lige så stor succes hos jer, som de er hos mig :)
Frikadeller med bonus
- 500 gram hakket kalv/flæsk
- 4 forårsløg
- 1 håndfuld frisk persille
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 100 gram fetaost
- 50 gram rugbrød i smuldrekrummer
- 2 spiseskeer dijonsennep
- Salt og friskkværnet peber
Falske ris
- 1/2 blomkål
- 1 spiseskeer olivenolie
- 1 håndfuld frisk persille
- 1 håndfuld frisk basilikum
- 50 gram parmesan i flager
- 1 spiseske hvidvinseddike
- Saften fra 1/2 citron
- Salt og friskkværnet peber
Bland frikadellernes ingredienser, og lad farsen hvile sig i køleskabet 1/2 times tid. Form frikadellerne med en ske og steg dem i smør i 5 minutter på hver side eller bag dem i ovnen ved 190 grader i 20 minutter.
Hak den rå blomkål meget fint – det kan gøres nemt i en foodprocesser eller minihakker. Bland de andre ingredienser sammen med og server til frikadeller.
Velbekomme.
//Eva
Æggekage á la ratatouille
Da jeg i øjeblikket læser til eksamen, er der masser af tid til at kræse om frokosten. I dag blev det til en æggekage med middelhavsgrøntsager lidt inspireret af ratatouille. Til ægte ratatouille hører naturligvis også tomater, men da jeg er allergisk over for tomater, må I tænke jer til dem. Jeg har også valgt at skære auberginen fra, da den skal bruges til aftenmaden.
For at få den rette mængde af proteiner og kulhydrater regner jeg med 1 æg (cirka 60 gram) og 200 gram grøntsager per person, hvilket svarer til omkring 250 kalorier, hvis du topper med 2 spiseskefulde oliventapanade.
Opskrift på æggekage á la ratatouille:
2 forårsløg
2 skalotteløg
hvidløg efter smag
frisk chili
1/2 squash
1 rød peberfrugt – jeg fortrækker snackpeberens sødme
frisk basilikum
1 æg
Snit løgene fint og skær grøntsagerne i tern. Steg løg og chili og hæld resten af grøntsagerne ved, når de er gennemsigtige. Pisk ægget sammen i en skål for sig og hæld over grøntsagerne, når de er stegt møre. Vend æggekagen over på en varm tallerken og spis med et par spiseskefulde oliventapanade eller et skud sambal oelek.
// Eva




