Om Gourmetista
Jeg er passioneret omkring at lave og skrive om mad, og på denne blog vil jeg dele min passion med dig.
Orderne Gourmand og Gourmet overlapper i mening og bruges tit i flæng. De er dog ikke identiske. Begge ord bruges om en connoisseur af god mad, mens Gourmand som regel bruges om en person, der nyder meget mad og ofte overspiser.
Til forskel fra en Gourmand, som er glad for mad, ser jeg en Gourmestista som en kvinde, der forstå, forholder sig til og reflekterer over mad.
Jeg er ikke kok, men derimod stud.merc.MCM på CBS og arbejder som trainee på et mediebureau (du kan læse mere om mit professionelle liv her). Det afholder mig dog ikke fra at snitte mine kartofler allumettes i stedet for i tændstikker eller have holdning, mening og indsigt i sammensætningen af opskrifter, friskheden af ingredienser eller smagen af en ret – det er det, der gør en Gourmetista.
Alle opskrifterne på Gourmetista har jeg selv udviklet, afprøvet og brugt i min hverdag. Min kost består primært af proteiner fra kød og ost, kulhydrater og fibre fra grøntsager og sundt fedt fra olier og nødder. Det hele er helst økologisk. Jeg spiser ikke stivelse, tilsat sukker og kun et minimum af frugt, så de store kageopskrifter må du finde andre steder i blogland.
Opskrifterne er baseret på, at du laver alting selv. Fra bunden. Jeg bruger ikke pre- og halvfabrikata, pulvermix eller andre “nemme” løsninger, da jeg igen og igen oplever, at den hjemmelavede version smager markant bedre og både er billigere og sundere.
Jeg har selv taget alle de billeder, der vist på Gourmetista. Ønsker du at bruge en af mine opskrifter eller et mine billeder, så vil jeg gerne dele, hvis du linker til min blog i dit indlæg og underretter mig på forhånd.
Du er altid velkommen til skrive, hvis du ønsker en second opinion på en opskrift, at jeg afprøver en ny teknik, eller hvis du har brug for en anmeldelse af en restaurant. Ønsker du omtale på bloggen, er du meget velkommen til at sende mig dit produkt eller en invitation til dit event, og jeg vil derefter skrive om det, hvis det har interesse for mig og bloggens læsere. Skriv til mig på evakirstinebach@gmail.com – jeg glæder mig til at høre fra dig!
Tak fordi du læser med.
//Eva

Hej Eva
Tak for god opbakning på Tango y Vinos igår.
Vi spiller hver måned derinde. Det står på deres hjemmeside.
Vores hjemmeside er
http://www.gvbooking.dk/grooveelation
9. februar 2012 kl. 11:43
Hej Jakob,
Selv tak, det var noget rigtig dejlig musik. Jeg har linket til jeres site i indlægget – du kan læse det her.
//Eva
10. februar 2012 kl. 16:11
Hej Eva
Tak for de vise ord – jeg synes at du har beskrevet din passion rigtig godt. Og tak fordi du følger BornholmerButikkens tweets – vi følger tilbage.
´claus
9. februar 2012 kl. 07:14
Hej Claus,
Selv tak – jeg glæder mig til at følge med i jeres tweets.
//Eva
9. februar 2012 kl. 09:10
Hej Eva,
Fed blog! Kan du ikke anbefale nogle gode restauranter?
Er det ok man ikke ved hvad allumettes betyder?
Vh Søren
25. januar 2012 kl. 00:32
Hej Søren,
Mange tak!
Vil rigtig gerne anbefale nogle restauranter – bliv hængende på bloggen, så kommer jeg til det.
Ja, det er helt okay :) Allumettes er det franske ord for “tændstikker”, og er udskæringsteknik, hvor du skærer emnet i små bjælker på størrelse på ja – tændstikker. Jeg arbejder lige nu på et indlæg med forklaringer på en masse køkkentermer – lad mig vide, hvis der er nogen, du synes, skal med.
//Eva
25. januar 2012 kl. 10:59