Palæo
Stenaldermad er et begreb, som er vokset ind i københavnernes bevidsthed i løbe af de sidste par år. Særligt Thomas Rode (køkkenchef på michelinrestauranten Kong Hans) har med stor entusiasme delt, hvordan han er blevet bidt af denne nye livsstil og har tabt 18 kilo. For at give mainstreamkøbenhavnerne mulighed for at skifte bekendskab med den hobby, har Rode slået dørene op for Palæo i Torvehallerne - Goumetista var selvfølgelig forbi for at smage.
Vi smagte en Meatzza (ja, en meat + pizza) til 69 kroner og en wrap med laks til 65 kroner. Meatizza’en var stor, flad hakkebøf toppet med tomatkompot, skalotteløgsconfit, syltede svampe og persillepesto. Intentionen virkede god, men da der desværre for krydret for alt hidsigt med chili og peber, var det nærmest umuligt at differentiere nogle af ingrediensernes reelle smag. Ærgeligt.
Wrappen med røget laks og salat af agurk, radiser, (alt for mange!) salatløg, appelsin og babyspinat var lavet af æg. Igen var idéen god. Men da omeletwrappen var varm, og resten af de ellers lækre råvare var kolde, blev resultatet bogstavlig talt en lunken fornøjelse.
Jeg er vild ideen om Palæo og dens idégrundlag i stenaldermad, som min egen kost er meget inspireret af. Måske bar vores oplevelse præg af, at Palæo stadig er ny og i opstartsfasen. Måske var det bare ikke overvejet så meget, som jeg ellers havde forventet fra Hr. Rode. Det er helt sikkert et sted, jeg vil holde øje med og glæde mig til at følge udviklingen af. I mellemtiden tror jeg, at menuen står på pitapizza i stedet for meatzza.
Har du været på Palæo? Jeg vil elske at høre, hvad du synes om det!
//Eva


